Indenlandsk Sømandsmission
 
   

Sømandsmissionens fornyede logo

På årsmødet 2010 kom vort nye logo til at præge billedet, men helt nyt var og er det nu ikke, for det ligger tæt op af det gamle logo.
Både Dannebrog og Dueflag er stadig bærende elementer i logoet. Fornyelsen ligger i, at stregen er strammet op på flagene og teksten omkring flagene er ændret, så det i stedet står under flagene.

Vi ønskede ikke at tage det karakteristiske ved Sømandsmissionens logo ud af logoet, men samtidigt håbede vi på at bringe logoet ind i en ny tid, hvor Sømandsmissionen stadig er relevant.

Sammen med det fornyede logo lancerer vi vort nye missionsstatement: ”Evangeliet til søfolk og fiskere” – den sætning vi gerne vil kendes på! Den sætning vi gerne vil måle vort arbejde efter.

Fornyelsen af logoet skal også ses i lyset af, at vi gerne vil holde fast i det gamle formål med arbejdet, og samtidigt få nye generationer med i organisationen. Vi må se kendsgerningerne i øjnene, at vil vi nå nye generationer, så betyder den grafiske fremtoning mere end for tidligere tiders generationer. Derfor må vi indrette nogle af formerne, så organisationen som sådan stadig kan arbejde for samme formål – at søfolk og fiskere får et møde med Jesus.

Vi håber, at alle vore venner tager godt imod fornyelsen og nye generationer får øjnene op for Sømandsmissionens arbejde – og ikke mindst vort formål, for vi har til stadighed brug for flere, der slutter op om arbejdet i både bøn og frivillig indsats.
 
 

Logomanual og grafikfiler

Vi har lagt lidt forskellige filer på siden, som man kan bruge dem til lokale programmer indenfor Sømandsmissionen.

Download Logomanual

Download logo uden tag i JPG
Download logo med tag i JPG eller EPS
Download logo med tag i sort/hvid EPS

Download fil til baggrund på computerens skrivebord
 
 
 
Indenlandsk Sømandsmission • Havnepladsen 1 • DK-7100 Vejle
Tlf.: +45 3393 2543 • info@somandsmissionen.dk